Minestronesuppe

Minestronesuppe med palmekål og hvide bønner
Suppen hører til det italienske køkken, middelhavskøkkenet. Fuld af velsmag og sundhed. Den spises dagligt i rigtig mange italienske hjem. Hos grønthandlere, på torvene, kan man købe poser med håndsnittet grønt til denne suppe. Løg, gulerødder og kål. Ofte er det en bedstemor, der sidder i et hjørne og skærer urterne i hånden, uden skærebræt. 

4 personer: 
Ingredienser: 
1 gult løg - i tern
4 stængler bladselleri - i fine skiver
4 gulerødder - i tern
4 spsk. ekstra jomfruolivenolie
1/2 tsk. peperoncino (tørrede, stødte røde chili)
2 ds. hakkede tomater
2 "ds." vand
5dl bone broth frilandskylling
4 stængler palmekål - alternativt savoykål
4dl udblødte og kogte hvide bønner*

Tilbehør: 
Parmesan og surdejsbrød

Tilberedning: 
1. Steg løg, bladselleri og gulerødder (sofritto) blankt og blødt i 2 spsk. olivenolie, kom peperoncino ved.
2. Kom tomater og tilsvarende mængde vand ved. Spæd med bone broth og kom lidt salt ved. Lad suppen simre ca. 7min. 
3. Kom bønnerne ved og lad suppen simre videre. 
4. Gør kålen i stand. Skær bladene fri på hver side af midterstregen og skær nu bladene i mindre stykker. Skyl grundigt. Kom kålen i suppen sammen med de sidste 2. spsk olivenolie og varm godt igennem. 
5. Smag til med salt og peber
6. Anret suppen og lad den ledsage af surdejsbrød og parmesanost. 

Tip: 
Palmekål hedder også sortkål. I Italien hedder det cavolo nero. I England; tuscan kale
Minestronesuppen kan varieres, fx kan de hvide bønner erstattes af suppepasta og ingen siger, at de grønne bønner og ærter ikke vil gøre andet end godt i suppen. 
*Udblød bønner natten over på køl, skyl dem og kog dem al dente, ca. 35min. i frisk, letsaltet vand. Hav et lager i fryseren. Volumen fordobles, således bliver 1dl tørrede bønner til 2dl udblødte- og kogte. 
  •   1/1 
Antal varer: 2