Kyllingesuppe a la Asien

Kyllingesuppe med kål, æg, chili og lime: 
Ramen er en japansk suppe; Pho er vietnamesisk. Og disse to supper elsker vi i Danmark. Et nordisk svar på disse supper, hvor de nordiske råvarer får hver sin plads, er hønsekødssuppen, du bringer til en nær og kær, der er sengeliggende eller syg - eller blot til dig selv, i de kolde måneder, for at varme kroppen op. 

4 personer: 
Ingredienser: 

100g fuldkornsnudler
Havsalt
4æg
1 spidskål - snittes ultrafint
4 forårsløg - i skiver
2 skalotteløg - i ringe
1 knold ingefær - skindet fjernes og der skæres 16 tynde skiver
1 liter bone broth frilandskylling
2 spsk. soja
400g kogt kyllingekød* 
havsalt* og friskkværnet, sort peber

Topping: 
1 lime - i 4 både
1 rød chili - i fine skiver
4 tsk. nigellafrø, kendt som "jomfru i det grønne" eller sorte sesamfrø
1 lille håndfuld bredbladede persilleblade*

Tilberedning: 
1. Kog nudlerne al dente iflg. emballagens anvisning
2. Kog æggene smilende, ca. 6-7min. afhængig af æggenes størrelse. 
3. Varm bone broth og soja op til kogepunktet og kom skiver af ingefær i. 
4. Kom kyllingekød, skalotteløg, spidskål og halvdelen af forårsløgene i. Resten af forårsløgene gemmes til topping. 
5. Smag til med salt og peber 
6. Anret i en stor tallerken: nudler, suppe med fyld og top med forårsløg, chili, halve æg, sorte frø, limebåde og persille. 

***TIP***
*kyllingekødet her er fra en kogt kylling i en bone broth proces. Det kunne også være en stegt kyllingebrystfilet, skåret i fine skiver. 
*man kan vælge, for det asiatiske udtryk, at salte helt eller delvist med fiskesauce. Soja bidrager også med salt. Så smag dig frem. 
*Igen, for det mere asiatiske udtryk, kan der vælges koriander, som alternativ til persille. 
  •   1/1 
Antal varer: 2